Ny corona-variant vækker alvorlig bekymring: Giver uventede symptomer

Fem år efter den første corona-bølge er virusset langt fra forsvundet, og nu har en ny variant, Stratus, for alvor fået fat globalt. De første forskningsresultater vækker alvorlig bekymring, ikke mindst på grund af uventede symptomer og markant øget risiko ved gensmitte.

Ifølge de britiske sundhedsmyndigheder er det normalt, at virus muterer, men den hastighed, hvormed Stratus og dens undergrene XFG og XFG.3 har bredt sig, er opsigtsvækkende. De to udgør nu over 70 procent af de registrerede tilfælde i Storbritannien.

En hæs stemme vækker opsigt

Stratus giver fortsat klassiske symptomer som feber, hoste, træthed og tab af lugte- og smagssans. Men læger noterer nu også, at hæshed er et hyppigt symptom, og dét har overrasket forskere, skriver mediet LADbible.

Særligt hos børn og unge har symptombilledet ændret sig, og en ny amerikansk undersøgelse skaber nu røre.

Børn i risikozonen: Risikoen for lang covid fordobles

Ifølge et stort studie fra USA’s National Institutes of Health (NIH), som er publiceret i The Lancet Infectious Diseases, fordobles risikoen for at udvikle langvarig covid ved anden smitte.

Data fra 40 børnehospitaler viser, at symptomer som ekstrem træthed, åndenød, ledsmerter og kognitive problemer kan hænge ved mere end 12 uger – selv hos ellers raske børn.

“Jo flere infektioner, desto større risiko,” lyder konklusionen.

Særligt alvorligt er det, at risikoen for myokarditis (betændelse i hjertemusklen) tredobles. Samtidig stiger antallet af tilfælde med blodpropper, nyreskader og uregelmæssig hjerterytme.

Forskere: Gentagne smitterunder er giftige for kroppen

Ravi Jhaveri, leder af infektionsmedicin på Lurie Børnehospital i Chicago, siger:

“Resultaterne af dette studie understøtter yderligere en af de stærkeste grunde, jeg giver patienter, familier og læger til at blive vaccineret. Flere vacciner bør føre til færre infektioner, hvilket bør føre til mindre long covid”

Han kalder det afgørende, at både børn og voksne beskytter sig mod gentagne smitterunder.

Stratus har ramt voksne hårdt

Selv om børns risiko får opmærksomhed, viser undersøgelser fra NHS og flere europæiske lande, at voksne også rammes hårdt. Gentagne infektioner øger risikoen for langvarige symptomer – især hos ældre og personer med underliggende sygdomme.

De nye fund har fået flere sundhedsmyndigheder til at overveje boosterkampagner i efteråret. Og det gælder altså også til børn.

Både myndigheder og læger slår fast: Vaccination og hyppig testning er fortsat de bedste våben i kampen mod nye varianter.

Seniorsergent voldtog værnepligtig: ‘Yngste f*sse’.

Arkivfoto