Ny analyse kaster lys over musikbranchens bidrag til økonomien og peger samtidig på alvorlige udfordringer, der kræver politisk opmærksomhed.
For første gang nogensinde dokumenterer en samfundsøkonomisk analyse det samlede bidrag fra den danske musikindustri.
Helt konkret sætter analysen tal på, hvor meget den danske musikindustri bidrager til BNP, beskæftigelse, statskassen og eksport i Danmark.
Og her er konklusionen klar: Musiklivet er en økonomisk drivkraft, der årligt genererer 16,3 milliarder kroner til dansk BNP. Den danske musikindustri bidrager i samme ombæring med 7,1 milliarder kroner til statskassen hvert år, svarende til hvad det omtrent koster at bygge et nyt supersygehus.
Det skriver Koda i en pressemeddelelse.
Analysen ‘Musikindustriens bidrag til dansk økonomi 2025’ er udarbejdet af HBS Economics på vegne af Dansk Live, Gramex, Koda, MXD, Musikforlæggerne og IFPI Danmark.
Et erhverv under pres
Den kommer samtidig med, at musikbranchens økonomiske grundlag er under et voldsomt pres fra en accelererende digital udvikling, nye distributionsformer og øget pres fra internationale tech-giganter.
Et udfordringsbillede, der får direktør i Koda, Gorm Arildsen, til at understrege nødvendigheden af, at vi som samfund værner om vores musikindustri.
”Det er helt afgørende, at vi værner om og beskytter den danske musikbranche – særligt i en tid, hvor kunstig intelligens og big tech udfordrer de grundlæggende strukturer for musikskabelse, ophavsret og indtjening. Hvis vi vil fastholde og udvikle en industri, der hvert år bidrager med over 16 milliarder kroner til BNP, så kræver det politisk handling, der kan være med til at sikre ordentlige rammevilkår for det professionelle musikliv,” siger direktør i Koda, Gorm Arildsen, i pressemeddelelsen.
Skaber arbejdspladser og bidrager stort til samfundsøkonomien
I rapporten er musikindustrien afgrænset til at inkludere alle, der helt eller delvist lever af at skabe, indspille, udgive og fremføre musik.
Kernen af musikindustrien kan derudover opdeles i tre hovedområder: Livemusik, indspillet musik og brand/image.
Her kommer bidraget til dansk BNP hovedsageligt fra livemusik, som står for 10,2 milliarder kroner af musikindustriens BNP-bidrag. Det skyldes især aktiviteter, som udspringer fra festivaler og koncerter.
En anden af analysens hovedkonklusioner er, at musikindustrien skaber arbejdspladser i alle dele af Danmark, hvilket gør den til en vigtig drivkraft for vækst og beskæftigelse på tværs af hele landet.
“Det er glædeligt at få dokumenteret den levende musiks store samfundsbidrag og den betydning koncert- og festivalarrangørernes arbejde har for både sammenhængskraft og bosætning i lokalområder i hele landet. Derfor er det afgørende, at landets livescener fortsat kan være den økonomiske motor i musiklivet – uden at udviklingen bremses af unødigt bureaukrati,” siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live.
Højere produktivitet end gennemsnittet
Desuden konkluderer analysen, at musikindustrien er mere produktiv end mange andre erhverv.
Et årsværk i musikindustrien skaber i gennemsnit således værdi svarende til et BNP-bidrag på godt 1,3 millioner kroner årligt. Til sammenligning skaber et gennemsnitligt årsværk i resten af økonomien værdi svarende til et BNP-bidrag på godt 1,2 millioner kroner årligt.
Det betyder, at et gennemsnitligt årsværk i den danske musikindustri skaber værdi for omtrent 8 procent mere end et gennemsnitligt årsværk i resten af økonomien.
Udover selve kernen af musikindustrien er der en række følgeerhverv, som helt eller delvist baserer deres forretning på musikindustrien, heriblandt hoteller og restauranter, udlejning af lokaler og ejendomme samt IT og kommunikation.
