Et centralt forslag fra Socialdemokratiet kan ende med at give staten langt færre penge end forventet. Det vurderer den liberale tænketank CEPOS i en ny analyse, som retter skarp kritik mod planerne om en dansk formueskat.
Ifølge analysen vil den foreslåede skat på store formuer ikke blot ramme bestemte virksomhedsejere hårdt. Den risikerer også at få økonomiske konsekvenser, der mindsker de samlede skatteindtægter.
“Forslaget vil have meget negative samfundsøkonomiske konsekvenser og vil sandsynligvis indbringe langt mindre provenu, end partiet forventer,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Forslaget fra Socialdemokratiet går ud på at indføre en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner.
Men ifølge analysen kan en sådan skat i nogle tilfælde føre til, at den samlede beskatning af afkastet overstiger selve indtjeningen.
CEPOS peger især på ejere af familieejede virksomheder, som ofte lader overskuddet blive i virksomheden for at investere videre.
“Der kommer en stor skattestigning for ejere af familieejede virksomheder, der lader afkastet stå i virksomheden. For en ejer, der lader hele efterskat-afkastet stå, stiger realbeskatningen fra 17,9 pct. til 62,7 pct. Det vil medføre en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel af kapitalen i disse selskaber,” siger Otto Brøns-Petersen.
Analysen peger samtidig på, at mange af dem, der vil blive ramt af skatten, allerede betaler en stor del af deres indkomst i skat.
Derfor vurderer tænketanken, at Socialdemokratiet overvurderer, hvor mange penge staten reelt vil få ind.
Ifølge CEPOS vil en formueskat sandsynligvis føre til adfærdsændringer blandt de mest velhavende – blandt andet at nogle vælger at flytte ud af landet eller investere mindre.
Samtidig fremhæver analysen, at det i praksis kan være vanskeligt at opgøre formuer præcist. Det gælder især værdien af unoterede aktier og andre aktiver, som ikke handles på børsen.
“En formueskat vil bl.a. have negative effekter på produktiviteten – og dermed også på lønningerne og overførselsindkomster – hvis der etableres færre iværksættervirksomheder med stort økonomisk potentiale, eller de udflytter mere og tidligere,” siger Otto Brøns-Petersen.
