En ny analyse fra tænketanken CEPOS sætter tal på, hvor effektivt landets kommuner bruger borgernes penge.
Resultaterne viser markante forskelle i udgiftseffektiviteten, og ifølge CEPOS kunne kommunerne tilsammen spare op mod 32,8 milliarder kroner, hvis de drev deres forvaltninger lige så effektivt som landets mest sparsomme kommune. Og det er uden, at det ville gå ud over velfærden.
CEPOS’ analyse viser, at kommunerne samlet kunne reducere deres nettodriftsudgifter med 8 procent, hvis alle arbejdede lige så effektivt som den kommune, der klarer sig bedst.
”Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden at bunden går ud af den lokale velfærd. Det er ellers en helt anden historie, man hører fra mange kommuner i øjeblikket”
Sådan siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i CEPOS.
Analysen offentliggøres forud for kommunalvalget, hvor økonomi, skattetryk og velfærd igen er blandt de mest omdiskuterede temaer.
Sådan måles effektiviteten
Undersøgelsen bygger på det, CEPOS kalder ”kommunepotentialet” – et mål for, hvor meget hver kommune kunne spare, hvis den brugte ressourcerne lige så effektivt som landets mest udgiftseffektive kommune.
Kommunepotentialet beregnes ved at sammenligne kommunernes faktiske udgifter med deres udgiftsbehov, som afhænger af blandt andet befolkningssammensætning, alder, socioøkonomi og geografi.
De mindst effektive kommuner kunne ifølge analysen spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter, hvis de drev kommunen lige så effektivt som den bedste. Det svarer til, at borgerne i disse kommuner betaler 6,6-8,6 procentpoint mere i skat end nødvendigt – eller at en typisk arbejderfamilie betaler 35.000-46.000 kroner ekstra om året.
Ifølge CEPOS har der siden 2011 været markante forskelle mellem kommunerne i, hvor effektivt de drives. Nogle kommuner har i årevis formået at styre udgifterne stramt og levere samme serviceniveau med færre ressourcer, mens andre ifølge analysen brugte langt mere end nødvendigt på drift og administration.
”Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave: at prioritere og drive kommunen effektivt”
Sådan siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS peger på, at forskellene i kommunernes udgiftseffektivitet burde fylde mere i den lokale valgkamp.
”Den enkelte kommunes effektivitet har direkte betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat – og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde det være et hovedtema i kommunalvalget, hvor effektivt den lokale kommune egentlig drives,” siger forskningschefen.
Han understreger, at kommunernes økonomiske politik i høj grad er et spørgsmål om prioritering og ledelse – ikke blot om, hvor mange penge staten tildeler.
CEPOS’ kommunepotentiale-analyse udarbejdes årligt og bygger på data fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for kommuner.
De 98 kommuner sammenlignes ud fra ensartede kriterier, der korrigerer for lokale forskelle i alder, indkomstniveau, erhvervsstruktur og sociale forhold. Dermed kan analysen vise, hvor meget af forskellene i udgifter, der skyldes faktiske behov – og hvor meget der handler om politisk prioritering og styring.
Eksempel på variation mellem kommuner
Ifølge tidligere CEPOS-opgørelser har forskellen mellem den mest og mindst effektive kommune været betydelig:
- En borger i den mest effektive kommune betaler i gennemsnit omkring 5.000-6.000 kr. mindre i skat om året for samme velfærdsniveau.
- En kommune med lav effektivitet bruger i gennemsnit 10.000-15.000 kroner mere per indbygger på drift.
CEPOS’ analyse er tænkt som et værktøj til vælgere, der ønsker indsigt i, hvordan deres kommune forvalter skattekronerne. Ifølge tænketanken kan et skærpet fokus på udgiftseffektivitet frigøre store summer til skattelettelser, gældsafvikling eller bedre velfærd – afhængigt af de lokale politiske prioriteringer.