Regeringen og partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget er blevet enige om en omfattende aftale, der skal fremskynde omlægningen af dansk landbrug og natur. Med aftalen bliver 5,3 milliarder kroner fra EU’s landbrugsstøtte (CAP-midler) kanaliseret direkte ind i indsatser for at reducere kvælstofudledningen og styrke biodiversiteten.
Aftalen faldt på plads fredag, og den fastlægger konkrete rammer for udtagning af marker og indfører nye tilskudsordninger til blandt andet økologisk landbrug, vådområder og skovrejsning.
Det skriver Ministerium for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.
Mere natur og skov – og flere penge til økologi
Et centralt element i aftalen er oprettelsen af ordninger, der skal gøre det lettere og mere attraktivt for landmænd at omlægge jord til natur eller skov. For eksempel bliver der åbnet for privat skovrejsning i områder med stort behov for kvælstofreduktion. Samtidig er der enighed om, at skovloven skal revideres, så den ikke forhindrer biodiversitetstiltag som urørt skov og naturlig tilgroning.
Der afsættes 1 milliard kroner til at omlægge landbrugsjord til vådområder og næsten 1,5 milliarder kroner til midlertidig og permanent udtagning af jord i perioden 2026-2027.
Økologien får også et løft. Omlægningstillægget i den økologiske arealstøtte hæves fra 1.600 til 1.800 kroner pr. hektar, mens basissatsen stiger fra 1.200 til 1.350 kroner. Målet er at støtte målsætningen fra Landbrugsaftalen 2021 om at fordoble det økologiske areal.
Minister: Redskaberne er nu på plads
Ifølge minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), er aftalen afgørende for det videre arbejde med treparten:
‘Med aftalen får vi redskaberne til at bringe livet tilbage i vores fjorde og åer. Vi fører 5,3 milliarder fra EU’s landbrugsstøtte ind i treparten til at tage landbrugsjord ud og skabe mere skov og natur, så der udledes markant mindre kvælstof i naturen. Samtidig giver vi mere støtte til økologi, så vi kan få flere til at gå den vej.’
Politiske reaktioner: Bred opbakning
Blandt partierne bag aftalen er der bred tilfredshed – dog med forskellige vægtninger.
SF’s Carl Valentin kalder det ekstremt vigtigt, at det er lykkedes at fastholde kravet om braklægning, mens Liberal Alliances Pernille Vermund fremhæver nødvendigheden af at ændre skovloven for at skabe plads til ‘ægte, fri og vild natur’.
Radikale Venstres Zenia Stampe udtrykker tilfredshed med, at rammerne for den grønne arealfond nu er på plads, og at økologien er blevet styrket. Enhedslisten lægger vægt på, at den øgede økologistøtte kan få det økologiske areal til at vokse og samtidig gavne biodiversiteten.
Nationalt samarbejde med lokale forgreninger
Arbejdet med at identificere landbrugsarealer, der kan omlægges, er allerede i gang i landets 23 lokale treparter. Aftalen skal ses som en opfølgning på den politiske aftale Implementering af et Grønt Danmark, der blev indgået i november 2024 mellem regeringen, SF, LA, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Baggrunden er det bredere samarbejde med aktører som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening.
