Regeringen og flere partier vil undersøge fortidens adoptioner, styrke støtten til adopterede og analysere fremtiden for international adoption
Et bredt politisk flertal har indgået en ny aftale, der skal sikre mere gennemsigtighed, støtte og fremtidssikring på adoptionsområdet i Danmark. Bag aftalen står regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som med en række nye initiativer vil gøre op med fortidens fejl og skabe bedre vilkår for adopterede.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Helt centralt i aftalen er en uvildig undersøgelse af international adoptionsformidling til Danmark i perioden 1964-2016. Undersøgelsen skal afdække myndighedernes, organisationernes og tilsynets rolle – samt økonomiske forhold – i de sager, hvor børn er adopteret fra op mod 70 lande.
”Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan igangsætte en uvildig undersøgelse af adoptionsformidlingen fra alle de lande og områder, som Danmark har adopteret fra frem til 2016. Det skylder vi de adopterede,” udtaler social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.
Aftalen indeholder også en styrket indsats for voksne adopterede. I alt 45 mio. kr. afsættes frem til 2029 til rådgivning og støtte. Det indebærer blandt andet gratis juridisk hjælp, bedre psykologfaglig støtte og samtalegrupper. Derudover bliver medarbejdere udsendt til fire centrale afgiverlande – Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon – for at hjælpe adopterede med at få adgang til deres originale papirer og baggrund.
Danmark er ikke alene
Danmark følger i fodsporene på andre europæiske lande, der har genbesøgt deres adoptionshistorie. I 2021 udgav den hollandske regering en rapport, der dokumenterede alvorlige problemer i internationale adoptioner fra lande som Indonesien, Sri Lanka og Colombia. Rapporten viste, at mange børn var blevet fjernet under tvivlsomme omstændigheder – ofte uden forældres samtykke – og med forfalskede dokumenter. Undersøgelsen konkluderede, at staten havde et medansvar for de systemfejl, der muliggjorde dette. Som konsekvens valgte Holland at suspendere international adoption på ubestemt tid, mens en ny struktur blev udviklet. Rapporten har siden dannet præcedens for lignende initiativer i bl.a. Sverige og Tyskland.
Ken Kristensen, socialordfører for Venstre, kalder det vigtigt at “tilgodese de særlige behov, den her sag kræver”, mens SF’s socialordfører Charlotte Broman Mølbæk peger på de mange sager med forfalskede identiteter og dokumenter som afgørende baggrund for aftalen.
Som tredje hovedpunkt skal en ny arbejdsgruppe analysere fremtidens adoptionssystem. Gruppen skal blandt andet undersøge, om international adoption stadig er relevant, hvilke samarbejdsmuligheder der findes i udlandet, og hvordan man bedst understøtter adopterede fremadrettet. Fokus vil være på barnets tarv, gennemsigtighed og fravær af økonomisk vinding.
Analysen skal være færdig inden sommeren 2026.
Google slukker for en populær Chrome-funktion: Mange mister adgang