Når Bork Festival slår dørene op til dette års musikfestival, vil det være med et nyt armbånd på programmet.
I samarbejde med Diabetesforeningen tilbyder Musikfestivalen Bork Festival et nyt armbånd på dette års festival.
Det oplyser festivalen i et opslag på Facebook.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Diabetes-armbåndet er udviklet af Diabetesforeningen for at skabe tryghed for festivalgængere med diabetes. Symptomer på lavt blodsukker kan nemt forveksles med beruselse’, skriver festivalen.
Derfor er formålet med armbåndet, at tydeliggøre overfor samaritterne og andre festivalgæster, at der er tale om diabetes og ikke alkohol.
Dermed vil man hurtigst muligt kunne yde den rigtige hjælp til de ramte personer, hvis man skulle møde en gæst, som virker konfus ude på festivalpladsen.
Du kan hente dit armbånd i Informationen – det er helt gratis og tager kun et øjeblik, skriver festivalen yderligere.
Bork Festival begynder torsdag.