Fyværkerisalget er endelig startet – og som alle andre år plejer det at udløse ulovlige ‘fyrværkerikrige’ rundt omkring i de danske gader
I år ser ikke ud til at være en undtagelse.
Fredag aften har Presse-fotos.dk modtaget flere tips fra vidner om, at en gruppe af unge mennesker bevæbnet med bomberør affyrer fyrværkeriet ud over personbiler, busser, fodgængere og cyklister langs Frederikssundsvej og andre veje i området i Brønshøj.
“Det er en gruppe på op mod otte teenagere, der skyder fyrværkeriet ud over vejen. Det ligner ikke, at de dirkete sigter fyrværkeriet mod nogen, men de skyder det ud over bilerne og folk i trafikken,” siger et vidne til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Tip os
Presse-fotos.dk har tidligere år dækket ulovlige affyringer af fyrværkeri særligt på gaderne i København. Hvis du oplever ‘fyrværkerikrig’ eller anden uhensigtsmæssig brug af fyrværkeri i de danske byer, modtager vi meget gerne tips i en besked på Facebook eller via vores nye og gratis app
Ifølge vidnet foregår de unges affyringer af fyrværkeriet på flere veje i Brønshøj.
“Det stoppede pludselig op, men så startede de med at affyre igen. En af dem render rundt med en lighter, og de holder bomberørene i hånden,” siger vidnet.
Nye regler er ved dette nytår trådt i kraft, så det kun er lovligt at affyre fyrværkeri den 31. december og den 1. januar.
Reglerne er blandt andet lavet om, fordi der tidligere år er sket en stor stigning af uhensigtsmæssige og ulovlige fyrværkeriaffyringer med angreb på mennesker og dyr i gadebilledet.

