Nu kan du få en gratis motorbåd: Sådan får du fingrene i den

Motorbåd.
Det er denne båd du kan blive den heldige ejer af, hvis du går med en lille kaptajn i maven. Foto: Samsø Kommune.

Hvis du har en forkærlighed for bølgen blå og både, men synes, at det kan være lige dyrt nok, så er der nu godt nyt. En kommune udlodder nemlig en gratis motorbåd.

‘Vi har et rigtigt godt tilbud til dig.’

Sådan startes pressemeddelelsen fra Samsø Kommune, hvor man melder ud, at man søger en ny ejer af en motorbåd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kommunen beskriver videre, at man har ryddet op i Samsøs Kommunale Havne for blandt andet at fjerne efterladte både.

Undervejs er der dukket en enkelt motorbåd op, der ikke er blevet hentet af ejeren.

‘Derfor har du mulighed for at blive den nye ejer af den lille motorbåd, ”Houkatten 2”, som ligger i Ballen Havn,’ skrives det i pressemeddelelsen.

Og så kunne man ellers hurtigt komme til at tænke, at man både skulle sælge sin sjæl og opkalde sin førstefødte efter øen for at vinde den efterladte båd – men næ nej.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Motorbåd.
Her ses den motorbåd kommunen giver ud bagfra. Foto: Samsø Kommune.

Sådan vinder du kommunens motorbåd

‘Du skal blot skrive en mail til Havnefogeden, Allan Bremer Obling, på mailadresse auabo@samsoe.dk. I emnefeltet skal du skrive ”LODTRÆKNING”.

‘I mailen skriver du, at du ønsker at deltage i lodtrækningen af motorbåden, Houkatten 2,’ oplyses det.

Der bliver trukket lod om den gratis motorbåd den 21. juni og vinderen får besked samme dag.

Der er dog et lille men.

Hvis man bliver den heldige vinder af fartøjet skal man selv fjerne båden, eller lave en ny aftale om en fastliggerplads senest den 26. juni.

Den konkrete stand af kommunens motorbåd fremgår ikke af pressemeddelelsen, men billeder viser, at den nok godt kunne trænge til en våd klud eller en omgang algerens.

I årevis har Samsung siddet tungt på tronen som verdens største producent af smartphones. En markant ændring har rystet toppen af det globale smartphonemarked.