Nu falder der dom i frygtelig sag: Kvinde udsat for mareridt i over et døgn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag eftermiddag falder der dom i en særdeles frygtelig sag.

En sag, hvor en kvinde i sluttrediverne blev udsat for et bestialsk overgreb i over et døgn.

Detaljerne i sagen er skrækkelige, og derfor skal vi advarer om, at denne artikel kan være hård læsning.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Illustrationsfoto af en politiaktion.
Se også
Kvindes bytur ender i mareridt: Voldtægtsforbryder tæsket af sit offer

En 40-årig mand fra Ishøj er nemlig blevet idømt forvaring ved Retten i Roskilde efter en særdeles grov sag om voldtægt, frihedsberøvelse, vold og trusler mod sin daværende kæreste.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Kvinden, der var 37 år, blev ifølge dommen holdt fanget i mere end et døgn i en lejlighed i Køge, hvor hun blev udsat for gentagne seksuelle overgreb, grov mishandling og dødstrusler.

Holdt fanget og nægtet flugt

Overgrebene fandt sted i februar 2025.

Retten fandt det bevist, at manden fratog kvinden hendes telefon og nøgler, låste døren til lejligheden og forhindrede hende i at flygte, da hun forsøgte at slippe væk.

Samtidig blev hun udsat for flere voldtægter og andre seksuelle overgreb uden samtykke.

Den 40-årige blev anholdt i lejligheden sammen med kvinden og har siden siddet varetægtsfængslet.

Under frihedsberøvelsen blev kvinden ifølge retten udsat for massiv vold.

Hun blev blandt andet slået med både flad og knyttet hånd, ramt med albuer mod hovedet, sparket på kroppen og skubbet ind i døre og møbler.

Retten fandt også bevist, at manden flere gange tog kvælertag på hende, så hun var tæt på at besvime.

Kvinden pådrog sig blandt andet et flækket øjenlåg samt en række blå mærker og andre skader.

Truede med at slå hende ihjel

Ud over volden blev kvinden udsat for gentagne trusler på livet.

Ifølge dommen truede den 40-årige flere gange med at slå hende ihjel under det langvarige overgreb.

Anklagemyndigheden beskrev sagen som et brutalt og langvarigt forløb, hvor kvinden blev udsat for både fysisk og psykisk terror.

Retten valgte at idømme manden forvaring, som er den strengeste tidsubestemte foranstaltning i dansk strafferet og anvendes over for personer, der vurderes at udgøre en særlig fare.

Specialanklager John Catre Nielsen kalder sagen meget alvorlig og fremhæver, at retten har slået fast, at kvinden gennem mere end et døgn blev udsat for voldtægter, grov vold, trusler og frihedsberøvelse.

I de senere år er antallet af domme til forvaring steget i forhold til tidligere.

Om den konkrete sag siger specialanklager John Catre Nielsen i en pressemeddelelse fra Midt- og Vestsjællands Politi, at der var tale om et langvarigt og brutalt forløb.

“Det er en meget alvorlig sag, hvor en kvinde over et døgn blev udsat for voldtægter, grov vold, trusler og frihedsberøvelse af sin daværende kæreste,” siger han.

Den 40-årige, som tidligere er dømt for vold, ankede dommen på stedet.

Annonce
Annonce
Annonce