Mandag eftermiddag faldt der en hård dom mod en middelaldrende mand i det sydlige Jylland.
En 41-årig mand fra Haderslev Kommune blev mandag idømt tre år og seks måneders ubetinget fængsel efter at have erkendt besiddelse af store mængder narkotika med henblik på videresalg.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, efter at Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt ham søndag aften på en adresse i Haderslev Kommune.
Ifølge Presse-fotos.dks mand på stedet, så blev en bil kørt væk fra stedet, ligesom det lignede, at en person blev anholdt.
Videre fortælles der, at både normalt politi samt teknikere var på stedet. Hundepatruljer var også tilkaldt.
(Artiklen fortsætter under billederne.)


Under en ransagning af både mandens bopæl og en personbil fandt politiet flere forskellige typer narkotika i betydelige mængder.
Ifølge politiet blev der beslaglagt mere end 387 gram cannabis, 124 gram kokain samt hele 1,131 kilo amfetamin.
Under grundlovsforhøret erkendte den 41-årige både at være i besiddelse af stofferne og, at narkotikaen var tiltænkt videresalg.
Sagen blev behandlet som en straksdomssag, og retten valgte at idømme manden tre år og seks måneders ubetinget fængsel.
Anklagerfuldmægtig Lisa Pelgröm fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi kalder sagen alvorlig.
“Der er tale om alvorlig kriminalitet, som bidrager til utryghed i samfundet. Derfor er vi tilfredse med dommen i dag,” siger hun.
Den dømte mand har bedt om betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes.
Han er efter domsafsigelsen fortsat fængslet.
Herunder ses flere af Presse-fotos.dks billeder fra politis arbejd ved den dømtes adresse:
