Ni personer har mistet livet på strækningen, hvor der ofte sker uheld. Fredag er endnu et uheld sket.
En lang række uheld har gjort, at Hillerødmotorvejens forlængelse har fået tilnavnet ‘dødsruten’ i flere medier.
Fredag viser strækningen sig endnu en gang fra dens dårligste side, da der igen er sket et uheld.
Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er to biler, der er impliceret i uheldet, hvoraf den ene er endt i grøften.
På billeder fra stedet ligner det, at der er tale om et frontalt sammenstød mellem de to biler.
Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at ingen er kommet alvorligt til skade i ulykken – en enkelt er dog kørt til tjek på hospitalet.
Der har siden 2020 været ni mennesker, der har mistet livet i ulykker på strækningen.
Vejen forventes at blive ændret fremadrettet, så den bliver mere sikker.

