De sidste par dage har det stået på vådt vejr i store dele af Danmark, men nu skal danskerne også forholde sig til en voldsom blæst.
Det er med at tage sine forbehold, når man bevæger sig udenfor i Danmark i disse dag.
Store mængder regn er faldet, men det er ikke det eneste vejr-problem, der kommer til at fylde resten af fredagen.
Kraftige vindstød er på vej mod Danmark, og det har fået TV2 Vejret til at udsende en varsel.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For fra klokken 14 af og frem til klokken 23.30 fredag er det udsendt varsel for vindstød af stormende kuling.
I et prognosekort fra TV2 Vejret fremgår det, at særligt langs vestkysten i Jylland og hele vejen mod nord, er jyderne særligt udsat for vindstød af stormende kuling.
Det samme gælder fynboerne hele øen rundt langs kysterne – hele Langeland er også markeret som “gul”, hvilket betyder vindstød af stormende kuling.
Store dele af Sjælland og Lolland er også markeret som gul, og her der også specielt langs kysten, at borgere skal være ekstra opmærksomme.
De kraftige vindstød rammer først det nordvestlige Jylland, hvorefter de breder sig ned over landet.
Har du havemøbler, eller andre lette genstande i din have, bør du overveje at gemme dem væk for en stund.
Det dårlige vejr aftager dog ikke lørdag.
Natten til lørdag fortsætter med byger og risiko for både hagl og torden, mens vinden fortsat vil kunne mærkes, skriver DR.
Først hen mod natten til søndag begynder vinden at aftage og søndag skulle der også være mulighed for sol.