Norlys smider bombe: Ny ordning vil ændre hverdagen for kunderne

Norlys
Illustrationsfoto.

En markant beslutning fra Norlys skaber røre på markedet – og den får direkte betydning for mange danskeres økonomi og hverdag.

Konkurrencen på et af danskernes mest omdiskuterede områder har længe været præget af én dominerende aktør. Men nu blander Norlys sig for alvor – og ændrer spillets regler.

Det handler ikke om tv-pakker, bredbånd eller elpriser alene – men om noget, der i stigende grad har betydning i danskernes hverdag.

Og vigtigst af alt: hvad det koster dig måned for måned.

Et fast beløb – og frihed til at vælge

Norlys har netop lanceret to nye abonnementer, som sætter strøm til både elbilmarkedet og konkurrencesituationen.

I stedet for at betale skiftende beløb baseret på forbrug og strømpriser, kan kunder nu få et fastprisprodukt, der dækker både opladning hjemme og ved offentlige ladestandere.

De to varianter er tilpasset forskellige kørselsbehov:

  • 449 kr./md. for 250 kWh (svarende til ca. 15.000 km/år)
  • 599 kr./md. for 400 kWh (op til ca. 25.000 km/år)

Men i modsætning til det produkt, mange kender i dag, stopper Norlys ikke her.

En løsning med flere overraskelser

For hvor de fleste eksisterende abonnementer er låst til én specifik bil, giver Norlys mulighed for at dele ét abonnement på tværs af husstandens elbiler – så længe det samlede forbrug holder sig under grænsen.

Derudover kræver løsningen, at kunden også vælger Norlys som elleverandør – og benytter intelligent opladning, hvor bilen automatisk lader, når strømmen er billigst og mest grøn.

Skulle strømpriserne overstige en vis grænse (0,89 kr./kWh i snit), kan der dog blive tale om et energitillæg. Men i de fleste tilfælde lover modellen både budgetsikkerhed og fleksibilitet.

Det skriver FDM.

Norlys i direkte opgør med markedslederen

Hidtil har Clever siddet tungt på markedet med deres ‘fri strøm’-koncept til omkring 799–899 kr. om måneden.

FDM har tidligere kritiseret manglen på alternativer – og netop det tomrum forsøger Norlys nu at fylde.

Som FDMs forbrugerøkonom Ilyas Dogru udtrykker det:
‘Mens Clevers produkt kan sammenlignes med et mobilabonnement med fri tale, svarer Norlys’ abonnement mere til et taletidskort. Og lige præcis sådan et mellemprodukt har FDM længe efterspurgt. Det kan være billigere for dem, der kører under 25.000 km om året – og samtidig er det mere fleksibelt’

Norlys-ordningen kan ændre hele markedet

Det nye tilbud fra Norlys falder i en tid, hvor Konkurrencerådet tidligere har været ude med kritik af bundling-aftaler og anbefalet indgreb. Nu, hvor der for alvor opstår valgmuligheder, mener FDM, at det er tid til at lade markedet udvikle sig.

Forbrugerne kan dermed se frem til både lavere priser, mere fleksibilitet og mere gennemsigtighed i en branche, der længe har været præget af begrænset konkurrence, skriver FDM.

Bilister glemmer det hver dag: Det koster 2.500 kroner og et klip i kortet