Norlys advarer kunder: “Det er meget beklageligt”

I takt med digitaliseringen finder kriminelle nye måder at nare uskylde ofre på. I øjeblikket boomer det med falske e-mails og sms’er og nu er det Norlys’ kunder der står for skud. Disse ting skal du være opmærksom på.

Digital svindel breder sig i øjeblikket med hastige skridt.

Svindlerne finder hele tiden nye metoder at snyde uskyldige ofre på, og nu oplever kunder ved Norlys et forsøg på dette.

Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Energi- og teleselskabet Norlys advarer nemlig nu om, at ukendte bagmænd de seneste dage har givet sig ud for at være Norlys og i sms’er truet modtagerne med at lukke for strømmen.

Det skriver Norlys i en pressemeddelelse.

I sms’erne lyder det, at modtageren har ubetalte elregninger hos Norlys, og at strømmen vil blive slukket, hvis vedkommende ikke betaler.

Men det er ikke Norlys, som står bag sms’erne. Og derfor lyder opfordringen, at man sletter den, hvis man modtager sådan en sms.

– Det er meget beklageligt, at vores navn og brand på den måde misbruges, og vi kan kun anbefale kunderne at slette beskeder, siger Mads Brøgger, som er direktør for Norlys’ energiforretning, i pressemeddelelsen.

Norlys sender godt nok også selv sms’er til kunder, som har ubetalte energiregninger. Men Norlys linker aldrig direkte til regningen, lyder det.

I stedet henviser selskabet til den regning, som kunden allerede har modtaget.

Norlys understreger også, at selskabet aldrig ville slukke for kunders strøm med så kort varsel. Før det slukker strømmen, vil selskabet have sendt flere rykkere og forsøgt at tage direkte kontakt, lyder det.

/ritzau/

Advarsel til allergikere: Produktet er solgt i hele landet.