Mange danskere har allerede modtaget mailen, som ser ud til at være fra Norlys. Nu sender energiselskabet varsel til kunderne.
Der er flere måder at blive lokket i en fælde på internettet. Hver dag bliver der opfundet nye metoder til at snyde forbrugerne og hver dag er der nogen, der falder i.
Især ældre danskere har oplevet at blive svindlet for store beløb, hvor bankernes navn bliver misbrugt. Nu står Norlys og deres kunder for skud.
Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom, når man modtager mails, hvor man bliver spurgt ind til personfølsomme oplysninger.
Ved første øjekast er der ikke meget forskel på mailen fra svindlerne og den, der kunne være sendt fra Norlys.
Men det er vigtigt at tjekke afsenderen, hvis man er i tvivl. De fleste svindlermails fremstår identiske i mailtekst, men afsenderens mail kan være med at til afsløre, om der er tale om svindel.
Det skriver KMD, som har samlet en liste over gode råd til at undgå svindel.
Svindlere misbruger Norlys’ logo og navn
Norlys har sendt varsel til kunderne om det forsøg på ‘phising’, der nu er i omløb. Her er der tale om en mail, som bliver sendt med både navn og logo fra elselskabet, men der er tale om misbrugte logoer og navn.
Det fortæller pressechef Michelle Hald.
“Vi oplever desværre af og til phishing-forsøg, hvor Norlys’ navn og logo misbruges. Vi opfordrer vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både e-mail og sms’er”, lyder det fra pressechefen.
Norlys tager svindel meget alvorligt og gør en stor indsats for at få det stoppet, så kunderne kan føle sig trygge.
Når selskabet bliver gjort opmærksom på svindlen, bliver det rapporteret til politiet, så svindlerne kan stoppes.