Ny pristest afslører, hvor dyrt Danmark er blevet i supermarkederne – de danske priser er nu selv blevet dyre for vores naboer fra nord.
Mange nordmænd tager stadig færgen til Danmark med forventning om billige dagligvarer og feriehygge. De er vant til de gode danske priser. Det er der nu blevet lavet om på. Virkeligheden rammer dem hårdt. En ny pristest afslører, at en almindelig indkøbstur hurtigt kan udvikle sig til et økonomisk chok for de norske feriegæster. Forskellige Rema 1000 sammenlignes i både Norge og Danmark.
De plejer at fylde bilen med mad, men nu springer de helt kødet over.
‘Det er alt for dyrt (red. oversat)’
Sådan lyder det fra norske Anne og Randi, der er på indkøb i en dansk dagligvarebutik tæt på færgelejet.
De er ikke alene. I hele møder man nordmænd, der må tænke sig om en ekstra gang i forhold til de danske priser.
Danske priser: Kød, smør og ost overrasker negativt
Pristesten lavet af norske Nettavisen viser blandt andet, at en pakke hakket oksekød på 400 gram koster op mod 88 kroner i Danmarks Hirtshals – mens den koster under 60 kroner i Oslo. Også smør, ost og fløde ligger markant højere i pris på den danske side.
Selv plastposer og mejerivarer vækker opsigt, når det kommer til de danske priser. Et norsk par fortæller, at de altid tager deres eget smør med fra Norge – det er simpelthen billigere.
De forklarer til mediet, at de elsker Danmark og kommer her tit, men også at de handler anderledes nu. ‘Det er ikke fordi vi er nærige – vi er bare blevet mere bevidste om priserne (red. oversat),’ siger 59-årige Lisbeth, der sammen med sin mand har sommerbolig i området.
Feriehyggen koster
Flere norske feriegæster fortæller, at de danske priser er steget støt de seneste år, og at det nu kan mærkes i ferieøkonomien. Tilbuddene bliver færre, og mange af de varer, nordmændene normalt går efter, er nu blandt de dyreste i butikken.
De er vant til høje priser hjemmefra, men når det er dyrere at handle i Danmark, end det er i Norge, skaber det forundring – og irritation. De danske priser er simpelthen eksploderet.
Stadig billigere på udvalgte varer
Det er dog ikke alt, der koster mere. Øl, sodavand, kylling, frosne pizzaer og visse grøntsager – særligt nye kartofler – er stadig billigere i Danmark. Men det kræver indsigt og planlægning at navigere i prisjunglen, forklarer de norske kunder.
Det er blevet markant dyrere både at være dansker og at være norsk turist i Danmark, og de danske priser kan mærkes allerede i kurven.