Nordkoreas Kim: Vi skal være klar til at bruge atomstyrke

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har overværet en prøveaffyring at et langtrækkende krydsermissil.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA, torsdag aften ifølge Reuters.

Her gav han ordre til, at landet skal gøre atomstyrken mere kampklar og være forberedt på at gøre brug af den.

Formålet med affyringen var ifølge KCNA blandt andet at advare “fjender, der krænker sikkerhedsmiljøet i landet alvorligt og fremmer og optrapper et konfliktmiljø”.

– En stærk slagkraft er en garanti for den mest fuldkomne afskrækkelses- og forsvarskapacitet, siger Kim ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau.

– Det er de bevæbnede styrkers opgave og pligt vedvarende at forsvare den nationale suverænitet og sikkerhed med et pålideligt atomskjold ved at gøre atomstyrken mere kampklar og være fuldt ud klar til at gøre brug af den, tilføjer han.

Samme dag er redningsmandskabet rykket massivt ud til et uheld, hvor en ung mand har mistet livet. Han er kollideret med en lastbil og død på stedet.