Netto er normalt kendt for at have frugt, grønt og andet til danskernes indkøb til billige penge. Men især en af de mange butikker har også andet, som ikke hører til i butikken.
Fødevarestyrelsen sørger for, at forbrugerne kan handle trygt og sikkert i både butikker, restauranter og grillbarer.
Et besøg hos Netto har vist, at Fødevarestyrelsen gør et vigtigt stykke arbejde, når de undersøger, om alt er i orden.
Et nyligt besøg hos Netto har vist, at der ikke er styr på hygiejnen og kvaliteten af de mange varer, som bliver stillet frem i butikken.
Der er blevet fundet ‘behårede pletter og plamager’ i grøntafdelingen, som har gjort, at butikken har fået en smiley med munden vendt nedad.
Det fremgår af kontrolrapporten på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Netto har alvorlige problemer med hygiejnen
Men det er ikke kun en sur smiley, som er blevet tildelt til Netto. Butikken på Tuborgvej i København har også fået en politianmeldelse, da det ikke er første gang, der er fundet snavsede kølediske og grøntsager.
Til Fødevarestyrelsen oplyste butikken, at man ikke har nogen kommentar til de klamme fund.
Senere har Netto dog udtalt sig til Ekstra Bladet:
“Det er korrekt, at Fødevarestyrelsen har givet en sur smiley på grund af urenheder omkring grøntkøleren. Vi har forsøgt at få indsigt i styrelsens observationer, hvilket ikke har været muligt, idet den tilsynsførende ikke har dokumenteret forholdene med fotodokumentation. Vi vil drøfte sagen videre med Fødevarestyrelsen”, oplyser Netto til mediet.
Butikken oplyser ikke præcist, hvad man har tænkt sig at gøre. En ting er dog helt sikker. Der skal være helt styr på hygiejnen til næste besøg, hvis der ikke skal tages andre sanktioner i brug fra Fødevarestyrelsens side.