Netanyahu i chok: Vil opruste efter dobbeltdrab

Israelsk premierminister erklærer sig chokeret over skyderi og kalder det antisemitisk.

Sikkerheden vil blive øget på israelske ambassader verden over.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters efter et skyderi ved det jødiske museum i Washington D.C. i USA.

Her blev to ansatte fra Israels ambassade i USA dræbt.

Netanyahu siger, at han er chokeret over skyderiet, som han kalder chokerende og antisemitisk.

En person er blevet anholdt i forbindelse med skyderiet, oplyser politichef Palema Smith. Der er ifølge politiet tale om 30-årige Elias Rodriguez.

Han var ifølge politichefen blevet set gå frem og tilbage uden for museet forud for skyderiet, og i politiets varetægt skal han senere have råbt “Free Palestine, Free Palestine”, hvilket kan oversættes til “Befri Palæstina”.

/ritzau/

Et stort antal udrykningskøretøjer har siden klokken 03.00 i nat befundet sig ved et lejlighedskompleks. Nu melder politiet ud i sagen.