Nedstyrtet fly fundet i Grønland: Ingen overlevende

Det er svært for myndigheder at komme til havaristed, efter at fly er styrtet ned i Grønland, skriver Naviair.

Et havareret fly er mandag morgen blevet fundet i Grønland, uden at der er fundet overlevende.

Det skriver lufttrafiktjenesten Naviair i en opdatering på sin hjemmeside.

Tidligere har Naviair oplyst, at der var en person om bord på det savnede fly.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto. Foto: Adobe Stock.

De pårørende er blevet underrettet, lyder det.

Naviair har sammen med Arktisk Kommando og Grønlands politi ledt efter flyet siden lørdag.

Myndighederne er gået ud fra, at flyet var forulykket.

Lufttrafiktjenesten oplyser mandag, at havaristedet er svært fremkommeligt. Det gør det svært for myndighederne at komme til, lyder det.

/ritzau/

Kæmpe drama fortsætter i Grønland: Omfattende aktion genoptaget