Nærmer sig Danmarkshistorie: Nu kommer dyster Mette F.-melding om regering

Danmark har aktuelt haft 37 dage uden en ny regering og nærmer sig med hastige skridt den nuværende rekord for længst tiden uden en regering på 44 dage. Nu melder Mette Frederiksen (S) nyt ud – og det tyder på, at vi meget vel når rekorddagen.

Ind på Marienborg. Invitere højrefløjen. Blå blok ud af forhandlingerne igen. Lars Løkke med nyt krav. Angreb fra fløjene.

Det kan føles som om, at forhandlingerne om at danne en ny regering går i ring. De seneste uger har dog markeret en betydelig fremgang, efter at Lars Løkke fik genbekræftet velfærdsforliget, og dermed mødte op til forhandlinger igen.

Siden da har flere partier i rød blok berettet om en ‘en ny fase’. Men i sin 1. maj-tale på Arbejdermuseet kommer kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) med en dyster forudsigelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustration

Hun understreger nemlig i ly af de fremskridende forhandlinger, at det fortsat er en svær situation.

“Jeg tror, at alle der følger med i forhandlingerne kan se, at det ser mildest tal bøvlet ud.”

“Der tegner sig en ret god fællesmængde. Der er selvfølgelig svære diskussioner, der udestår. Ikke mindst om økonomi. Og om enderne politisk kan mødes, det ved jeg oprigtigt talt ikke,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Hun understreger, at danskerne har sat et svært folketing sammen med hele 12 partier. Alligevel er hun glad for, at så mange partier vil i regering – selv om de ikke vil i regering med hinanden.

Et af de partier, der har udvist villighed til at gå i regering, er Venstre. Partier har flere gange været til forhandlinger, men torsdag sagde formanden Troels Lund Poulsen, at Venstre ikke er blevet inviteret mere.

Det afviser Mette Frederiksen dog. Hun fortæller til DR efter sin tale, at Troels Lund ville blive inviteret indenfor, hvis han kommer til Marienborg for at forhandle i dag.

Den fungerende statsminister afslørede også i talen, at der i dag vil pågå forhandlinger med Radikale Venstre og Moderaterne – herunder Lars Løkke Rasmussen.

En af de store emner i løbet af valgkampen var desuden Socialdemokratiets ønske om at indføre en formueskat.

Men fredag erklærer Mette Frederiksen den idé som død. Det skyldes, at der ikke er et flertal for det i Folketinget.

Hun fortæller desuden, at hun er overrasket over, at formueskat blev betragtet som et forslag, der gjorde Danmark fattigere.

“Jeg tror vedholdende på, at et samfund uden for store forskelle er afgørende for vores sammenhængskraft og tillid til hinanden.”

Se også
Politisk kommentator om ny LA-skandale: “LA har fuldstændig har tabt sutten”