Mystisk hændelse chokerer lokalområdet

Politi og brandvæsen rykkede lørdag aften ud til en mystisk hændelse. Dagen derpå er der stadig ingen, der aner, hvad der er foregået.

Lørdag aften omkring klokken 22.00 rykkede politi og brandvæsen ud til en alvorlig hændelse i et boligområde.

Her var der opstået en brand i en købmandsbutik, der ligger i området.

Brandvæsenet igangsatte slukningsarbejdet på stedet, og skadestedet blev efterfølgende overdraget til skadeservicefirma samt politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Indsatsleder politi også til stede – se flere billeder nederst i artiklen

Det fremgår af døgnrapporten fra Hovedstadens Beredskab.

En del mystik omgærder dog hændelsen, der har raseret købmandsbutikken

I et opslag på en lokal Facebook-gruppe skriver ejeren, at ‘deres forretning har været udsat for brand’. Dog er det på nuværende tidspunkt usikkert, om branden er opstået grundet hærværk eller fyrværkeri.

‘Af sikkerhedsmæssige årsager holder butikken derfor lukket, indtil vi har fået tilladelse til at åbne igen,’ står der i opslaget, hvor købmanden er afsender.

Se også
14-årig rammer to personer med fyrværkeri

Det drejer sig om en købmandsbutik, der ligger på Hedemarksvej i Albertslund.

Presse-fotos.dk har flere gange lørdag aften og igen søndag forsøgt at få fat på Københavns Vestegns Politi for at få en kommentar til hændelsen.

Dette har dog ikke været muligt.

Købmanden takker i opslaget for kundernes forståelse og støtte i den svære situation

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nye oplysninger.

Korte videoer