Mystisk ejer efterlyses: Brugt i drabssag

Ni mænd blev anholdt og sigtet for medvirken til drabet.

Politiet leder med lys og lygte efter en cykelejer.

Cyklen blev under et drab den 20. juli i år brugt af gerningsmanden, der skød og dræbte en 32-årig mand og sårede yderlige to mænd. Det foregik i Tingbjerg i København.

Efterfølgende blev ni mænd anholdt og sigtet for medvirken til drabet, men på nuværende tidspunkt er ingen sigtet for selve drabet. Derfor håber politiet, at cykelejeren kan hjælpe til efterforskningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er denne cykel, som politiet ønsker at finde ejeren til. Foto: Københavns Politi

”Gerningsmanden eller dem, der hjalp ham, har formentlig stjålet cyklen i tiden op til drabet. Derfor har vi ingen formodninger om, at ejeren har noget med selve sagen at gøre, men vedkommende kan have oplysninger af væsentlig betydning for efterforskningen og må meget gerne tage kontakt til os,” siger politikommissær Michael Klausen i efterlysningen.

Henvendelser vedrørende cyklen kan ske til Københavns Politi på telefon 114.

Ukraine-krigen: USA skærper nu tonen