Mystisk dødsfund i dansk å: Nu efterlyser politiet vidner

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En mand blev mandag eftermiddag fundet død i en dansk å. Politiet kan endnu ikke udelukke, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet, og derfor blev der natten igennem arbejdet intensivt på stedet. Nu efterlyser politiet flere personer, som kan have set noget afgørende.

Det begyndte med en anmeldelse kort før klokken 16.30 mandag.

En forbipasserende havde gjort et makabert fund i Gudenåen nord for Svostrup nær Silkeborg.

I vandet lå en død mand.

Det satte en stor politi- og beredskabsaktion og efterforskning i gang.

En efterforskning der tirsdag formiddag endnu ikke er afsluttet. Og politiet er kommet med et opråb til lokalområdet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

På billederne ses den fortsatte afspæring ved området omkring Gudenå, hvor polititet stadig er i gang med dets efterforskning tirsdag formiddag.
Se også
‘En helikopter er over hovedet på mig’: Ung student mister livet

Politiet rykkede ud, men kunne hurtigt konstatere, at der var flere ubesvarede spørgsmål omkring dødsfaldet.

Politiet udelukker ikke forbrydelse

Midt- og Vestjyllands Politi har derfor valgt at gå meget grundigt til værks.

Politiet arbejdede hele natten på stedet, og blandt ressourcerne var Søværnets dykkertjeneste.

Årsagen er, at politiet endnu ikke kan udelukke, at manden kan være blevet udsat for en forbrydelse.

“Da vi ikke har kunnet udelukke, at der kan være tale om en forbrydelse, er vi gået meget grundigt til værks,” oplyser politiet.

Sporsikringsarbejdet er samtidig særligt vanskeligt, fordi en stor del af efterforskningen foregår i vand.

Derfor kan politiet endnu ikke fortælle, hvad der er sket med manden, eller hvordan han er endt i Gudenåen.

Hans identitet var mandag aften heller ikke fastslået.

Nu efterlyser politiet bestemte personer

Det er endnu for tidligt at oplyse noget om den afdødes identitet, fortæller polititet. Derfor er det endnu også uvist, om de pårørende er underrettet.

Efterforskerne forsøger samtidig at få et bedre billede af, hvad der skete i området omkring dødsfundet.

Politiet vil derfor meget gerne tale med personer, der befandt sig ved broen på Brovejen over Gudenåen omkring middagstid mandag.

Særligt to personer er politiet interesseret i at komme i kontakt med.

Det drejer sig om et ældre ægtepar, som ifølge politiets oplysninger blev set gå tur ved broen omkring middagstid.

Desuden leder politiet efter en mandlig landmåler, som også blev set på stedet omkring samme tidspunkt.

Hvorfor netop disse personer kan være vigtige for efterforskningen, har politiet ikke nærmere oplyst.

Men de kan muligvis sidde inde med oplysninger, der kan være afgørende for at få klarlagt, hvad der skete.

Mystikken fortsætter

Politiet har endnu ikke meldt noget ud om en mulig dødsårsag, og der er heller ikke oplysninger om, hvor længe manden kan have befundet sig i vandet.

Indtil videre arbejder efterforskerne derfor ud fra flere muligheder.

Én ting står dog klart: Politiet har ikke kunnet afvise, at der er sket en forbrydelse – og derfor fortsætter det omfattende efterforskningsarbejde ved Gudenåen.

Herunder kan du se flere billeder fra polititets arbejde på stedet både mandag eftermiddag og tirsdag formiddag:

Annonce
Annonce
Annonce