Flere politipatruljer er søndag aften rykket tungtbevæbnet ud til en adresse. Det er dog fortsat uvist, hvad der præcist foregår. Søndag aften kommer politiet med en ny opdatering.
Patruljer og blå blink fylder søndag aften i en lille by, hvor tungtbevæbnede betjente går rundt.
På billeder fra Presse-fotos.dk ses flere patruljer i området omkring en gård.
Men politiet er dog for nu sparsomme med oplysninger om hændelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til Presse-fotos.dk siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Rikke Rosenberg, at politiet endnu ikke kan udtale sig til fulde om sagen.
“Vi er stadigvæk til stede og prøver at finde ud af, hvad det er, der er forgået,” siger hun.
Hun understreger dog, at det virker til, at der nu er ro på derude.
Det er på Humlevej i byen Ustrup, der ligger syd for Haderslev, at aktionen foregår.
Opdatering klokken 22.35:
Vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Jakob Mathiesen oplyser til Presse-fotos.dk, at politiet er færdige på stedet.
Der var tale om en anmeldelse, der ikke var hold i, og alt er foregået roligt. Politiet har ikke fundet grundlag for at sigte nogen, lyder det fra vagtchefen.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nyt.




