Muslimer fik erstatning efter nægtelse af håndtryk: Ny udvikling i sagen

Kvindelige lærerpraktikanter var muslimer og ville derfor ikke give hånd til deres mandlige vejleder

To muslimske lærerstuderende – begge kvinder – nægtede at give hånd til deres mandlige praktikvejleder på Egelundskolen i Albertslund. Skolen reagerede ved at standse kvindernes praktikforløb, og nu skal sagen i Højesteret.

Det fremgår af domstolens hjemmeside, at Ligebehandlingsnævnet, som i første omgang traf afgørelse til fordel for kvinderne, har anket en landsretsdom fra maj, hvor nævnet og dermed kvinderne led nederlag.

Sagen stammer tilbage fra 2019, hvor kvinderne blev indkaldt til et møde på skolen, efter at de havde afvist at give hånd til den mandlige vejleder. Kun den ene af kvinderne deltog.

Hun fik på mødet besked om, at deres praktikforløb var blevet standset, fordi afvisningen af at give håndtryk til vejlederen på grund af hans køn var i strid med kommunens værdier.

Kvinderne klagede over skolen og Albertslund Kommune til Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at standsningen af deres praktikforløb måtte anses som indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion.

Og det var nævnet enig i. Begge kvinder blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.

Men skolen og Albertslund Kommune var så utilfredse med den afgørelse, at sagen blev indbragt for domstolene, og i maj gav to ud af tre landsdommere i Østre Landsret skolen og kommunen medhold.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Albertslund Rådhus – Foto: Albertslund Kommune

De vurderede, at kravet om håndtryk til alle var både sagligt og hensigtsmæssigt i forhold til at efterleve skolens og kommunens værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme.

Kravet om håndtryk er ifølge de to landsdommere netop et udtryk for værdien om professionalisme. Og derudover lagde de vægt på et krav i folkeskoleloven om, at skolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Imidlertid var afgørelsen i landsretten ikke enstemmig. Den tredje og sidste dommer mente nemlig ikke, at et krav om håndtryk var en nødvendighed for at efterleve værdierne, og derfor var det ifølge denne dommer kvinderne og Ligebehandlingsnævnet, som havde retten på deres side.

Nu bliver det så op til landets øverste domstol, Højesteret, at træffe endelig afgørelse i sagen. Det ligger endnu ikke fast, hvornår sagen bliver behandlet i Højesteret.

Det var advokat Jonas Blegvad Jensen fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, som på vegne af Ligebehandlingsnævnet og dermed også kvinderne førte sagen i landsretten. Han oplyser til Ritzau, at han på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer til sagen.

/ritzau/