Muligt indbrud i ambulance: Farlig medicin er forsvundet

En taske med medicin er onsdag aften forsvundet fra en ambulance. Politiet arbejder ud fra en hypotese om tyveri.

En taske med et såkaldt ampullarie – der indeholder farlig medicin – er onsdag aften forsvundet fra en ambulance. Ifølge politiet er tasken forsvundet på ukendt vis, og myndighederne tager sagen alvorligt.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, oplyser, at man aktuelt arbejder ud fra en konkret hypotese.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

“Det drejer sig om en af de tasker, der er i en af vores ambulancer, der på ukendt vis er forsvundet. Men vi går ud fra den hypotese, at den er stjålet,” siger han til B.T.

Hændelsen fandt sted ved Regionshospitalet Horsens i Horsens Kommune.

Politiet har siden gennemført en række undersøgelser på hospitalet, herunder søgning i området og gennemgang af overvågning. Ifølge vagtchefen har betjente også været rundt i bygningerne for at se, om nogen kan have observeret noget mistænkeligt.

“Vi kigger også på både overvågning og undersøger, om der er nogle vidner, der har set noget,” uddyber han.

Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere, der har viden om sagen, eller som finder tasken, til straks at ringe 114.