Torsdag morgen er udrykningskøretøjer hastet mod en motorvej, efter der er sket et uheld på stedet. Der er lige nu lange køer, tæt trafik og forlænget rejsetid på strækningen.
“Der er meget lang kø.”
Sådan lyder det torsdag morgen fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede ved en motorvejsstrækning, hvor der er sket et uheld.
På strækningen er 2. og 3. vognbane spærret, mens politi og redning arbejder på stedet. Det resulterer i, at der lige nu er særdeles lang kø og forlænget rejsetid.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at der lige nu er mellem 10 og 30 minutters forlænget rejsetid på E20 fra Fredericia mod Kolding V mellem 61 Taulov og 62 Kolding Ø.
Videre oplyser direktoratet, at mandskabet arbejder på uheldsstedet i nærheden.
Ifølge P4 Trafik er der både kø fra Vejle og Fredericia, der starter før motorvejskryds Kolding.
Det forventes, at trafikken igen arter sig normalt i løbet af morgenen.
De nærmere omstændigheder for selve uheldet er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold.
Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.


