Begge spor på central motorvejsstrækning er nu spærret efter et uheld. Vejdirektoratet forventer først, at trafikken kan begynde at vende tilbage senere på eftermiddagen.
Et uheld har mandag skabt store trafikale problemer på en mortovejsstrækning, hvor bilister må væbne sig med tålmodighed.
Politi og beredskab hastede til stedet.
Der er tale om en traktor, som er røget på tværs af vejbanerne.
Det skriver TvSyd.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet er sket på rute 8 i retning mod Sønderborg mellem frakørsel 11 Dybbøl og frakørsel 10 Sønderborg Vest.
Oprindeligt var kun ét spor spærret, men situationen udviklede sig, og kort efter klokken 13.00 blev begge spor lukket, mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på.
Vejdirektoratet har flere gange justeret tidshorisonten for, hvornår vejen igen kan åbnes.
Den seneste melding lyder, at afspærringen forventes ophævet mellem klokken 15.00 og 15.30, men tidspunktet kan ændre sig, hvis arbejdet på stedet trækker ud.
Der er endnu ikke offentliggjort oplysninger om, hvor mange køretøjer der er involveret i uheldet, eller om nogen personer er kommet til skade.
Bilister i området opfordres til at finde alternative ruter eller forvente betydelige forsinkelser, så længe motorvejen er spærret.
Myndighederne arbejder fortsat på stedet, og trafikanter bør følge de løbende opdateringer fra Vejdirektoratet, inden de begiver sig ud på strækningen.
