Mandag formiddag er der sket et uheld på en motorvejsstrækning. På stedet har motorvejen været helt spærret og lige nu er der forlænget rejsetid.
‘Forventes overstået i løbet af eftermiddagen.’
Sådan fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort mandag ved middagstid om den forlængede rejsetid, der lige nu præger en motorvejsstrækning.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På E20 fra Fredericia mod Kolding N mellem <61> Taulov og Kolding er der nemlig sket et uheld, der i kortere tid helt spærrede vejen.
Direktoratet oplyser videre, at vejhjælp befinder sig på uheldsstedet og spærrer venstre spor.
Meldingen fra Vejdirektoratet lyder da også, at man skal forvente mellem 10 og 30 minutters forlænget rejsetid.
På det sociale medie X melder Sydøstjyllands Politi også ud om færdselsuheldet på Taulovmotorvejen.
‘På Taulovmotorvejen er der grundet færdselsuheld vest for afkørsel 61 Taulov pt. kun ét spor åbent i vestgående retning.’
‘Ingen meldinger om alvorlig tilskadekomst. Vi forventer at åbne motorvejen helt indenfor 1 time,’ skrives det kort før klokken 12.30.


