Motorcyklister svæver mellem liv og død

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er sket to alvorlige motorcykelulykker, hvor både en mand og en kvinde er blevet fløjet til hospitalet i en lægehelikopter. Nu er der nye oplysninger i sagen

På billeder fra stedet ses det, at det meste af redningsmandskabet har forladt ulykkesstedet igen.

Tilbage er en enkelt patruljebil, som holder den smalle vej afspærret.

En bilinspektør var på daværende tidspunkt nemlig stadig i færd med at foretage undersøgelser. De skal senere danne grundlag for en rapport, der beskriver de nærmere omstændigheder til ulykken.

En lægehelikopter og andre beredskabsstyrker har tidligere været på stedet.

Lørdag middag er der nye oplysninger i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses politibilen, der afspærrer vejen

Det var tidligt fredag aften klokken 17.11, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen om, at en norsk motorcyklist var kørt frontalt ind i en bil på Klintevej i Borre på det vestlige Møn.

I den forbindelse blev nordmanden fløjet i livstruende tilstand på Rigshospitalet i en lægehelikopter.

Lørdag middag er der nyt om hans tilstand.

“Han er nu stabil og udenfor livsfare,” siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Kim Skov til B.T. og tilføjer til mediet

“De pårørende i Norge er blevet underrettet.”

Motorcyklisten kørte galt efter at have været på besøg omkring Klintholm Havn på Møn.

Bilisten kom ikke til skade.

Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvorfor sammenstødet er sket.

Vagtchef Kim Skov oplyser dog, at ulykken er sket et sted på vejen, hvor der er meget smalt og dårlige oversigtsforhold.

Fredag aften skete en anden alvorlig motorcykelulykke også på Møn, da en motorcykel med to personer på kørte ind i en bil på Dronning Alexandrines Bro mellem Sydsjælland og Møn.

Her blev en kvinde også fløjet på Rigshospitalet. Kvinden er også meldt uden for livsfare.

Annonce
Annonce
Annonce