Der er fredag eftermiddag sket et alvorligt uheld, hvor bilinspektør og redningshelikopter er på stedet. Motorvejen er helt spærret.
Endnu et motorcykeluheld har fredag eftermiddag ramt de danske veje.
Redning er i forbindelse med uheldet kommet til stedet.
Der er desuden redningshelikopter og bilinspektør på stedet, og det tyder derfor på, at det er alvorligt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er på Sydmotorvejen i sydgående retning ved Vordingborg, at uheldet er sket.
Der er voksende kø på stedet, da motorvejen er blevet spærret.
Det skriver P4 Trafik.
Det lyder også, at al trafik skal senest køre fra ved 40 Udby. Ifølge Vejdirektoratet forventes vejen at være spærret indtil 15.30.
Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvor mange der har været impliceret.
Derudover vides det ikke, hvilken tilstand den/de implicerede er i.
På billeder fra Presse-fotos.dks udsendte kan man se, at der er flere ambulancer samt en lægebil på stedet, ligesom helikopteren er landet.
August har været en måned, hvor der har været flere tragiske ulykker med motorcykler.
På blot de fem første dage mistede tre mennesker livet i ulykker, hvor en motorcykel var impliceret.
Kort efter mistede den 27-årig influencer og mor til to Camilla Erbst Dohn livet med en mandelig kollega i et tragisk motorcykeluheld.
Opdatering:
Motorvejen er ikke længere helt spærret, men der er fortsat lang kø.
‘Venstre spor er nu åbnet forbi uheldsstedet, hvor trafikken får lov til at passere forsigtigt forbi. Redningshelikopteren er fløjet, men de afventer stadig en bilinspektør. Der er lang kø, der starter kort efter 40 Udby,’ skriver P4 Trafik.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, når der kommer nyt.

