Motorcyklist afgår ved døden: Medpassager alvorligt kvæstet

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

To mænd i 20’erne er kørt galt på motorcykel. Føreren er afgået ved døden, og passageren er alvorligt kvæstet.

En forfærdelig ulykke har fundet sted natten til søndag.

To unge mænd på samme motorcykel var ude at køre i de mørke nattetimer, da turen på tragisk vis tog en meget voldsom drejning.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk har søndag morgen været forbi ulykkestedet. I græsset ses et tydeligt spor.
Presse-fotos.dk har søndag morgen været forbi ulykkestedet.

En ung motorcyklist har mistet livet efter en soloulykke natten til søndag på Skjoldborgsvej i det nordlige Odense.

Det oplyser Christoffer Jacobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende.

Foruden føreren af motorcyklen var der også en passager, som er alvorligt kvæstet, lyder det. Der er tale om to unge mænd i starten af 20’erne.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Presse-fotos.dk har søndag morgen været forbi ulykkestedet.

Ulykken er sket kort før klokken 01 natten til søndag. Politiet afventer resultatet af en bilinspektørs undersøgelser af stedet og kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder for ulykken.

En bilinspektør kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er blevet foretaget opbremsninger eller lignende.

De pårørende er blevet underrettet, skriver Fyens Stiftstidende.

Se flere billeder her eller videoen i toppen af artiklen.

RITZAU

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce