Odense er hårdt ramt af “larven fra helvede” eller egeprocessionsspindere, som dens rigtige navn er. Særligt Islamisk Trossamfund på Fyn er hårdt ramt, da larven er særligt udbredt hos dem.
I godt og vel et års tid har “larven fra helvede” fyldt hos danskerne.
Men nu er det som om, at en ny bølge af giftige larver igen terroriserer danskerne, og særligt på Fyn har man store problemer med den farlige larve.
Så sent som i dag måtte en genbrugsplads lukke midlertidigt, fordi medarbejderne blev udsat for smitte, og nu fortæller forening om, at de også døjer med larven i høj grad.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver Ekstra Bladet.
Moskén ligger nemlig placeret i den zone, der er aller hårdest ramt, og det kan foreningens medlemmer for alvor mærke.
Til mediet fortæller Husam Saada, der er bestyrelsesmedlem og talsmand for Islamisk Trossamfund på Fyn, at godt og vel 80% af foreningens 1000 medlemmer, er hårdt ramt af kløe og udslæt.
Han fortæller til Ekstra Bladet, at de har skruet ned for aktiviteterne, men at de stadig holder fast i fredagsbønnen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Islamisk Trossamfunds moské på Fyn har kostet omkring 11 milioner kroner, og derfor siger han også til Ekstra Bladet, at han håber, at kommunen får styr på situationen, så de ikke skal flytte i nye bygninger.
Nye tilfælde
Som nævnt før, måtte Odense Renovation også lukke en af deres genbrugspladser torsdag formiddag.
Medarbejdere på pladsen oplevede nemlig symptomer på eksponering, og derfor måtte genbrugsstationen lukkes midlertidigt.
Lukningen sker i første omgang som en forsigtighedsforanstaltning, mens man vurderer situationen og identificerer de nødvendige tiltag, skriver Odense Renovation.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

“Det er endnu for tidligt at sige, hvor længe genbrugsstationen vil være lukket”, lyder meldingen.
I folkemunde kaldes larven også “larven fra helvede” på grund af de gener, som larvens hår giver. Den har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.
Odense Kommune fraråder desuden al færdsel på fortove og cykelstier i et område i det sydøstlige Odense, efter at flere har fået udslæt og kløe forårsaget af hårene fra en giftig larve.
