Ifølge flere medier har en mor forsøgt at dræbe sin unge søn i et blodigt angreb. Efterfølgende er moren blevet anholdt, og nu er der nye oplysninger i den voldsomme sag
Ifølge Ritzaus Bureau er der tale om, at en 46-årig mor har forsøgt at stikke sin 24-årige søn ihjel.
Det lykkedes ifølge politiet ikke for moren at dræbe sønnen, men det lykkedes hende at ramme ham med flere knivstik.
“Han har været i livsfare,” lød det fra specialanklager Daniel Dokkedahl ifølge Ekstra Bladet, da sigtelsen tirsdag eftermiddag blev læst højt i retten.
Den 46-årige mor nægter sig i retten skyldig i drabsforsøget, som hun er sigtet for.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det blodige angreb skete ifølge politiet natten til tirsdag klokken 01.49 på en adresse i Badstuestræde i vestfynske Assens.
Her blev den 24-årige søn knivstukket adskillige gange i den nederste del af maven af hans mor, så hans tyktarm og blære blev gennemhullet, lyder det i sigtelsen.
Den blev læst højt under tirsdag eftermiddags grundlovsforhør ved Retten i Odense.
Sønnens liv blev ifølge politiet kun reddet af den behandling, som han fik af lægerne.
Store dele af retsmødet foregik bag lukkede døre, og derfor er offentligheden blandt andet blevet forhindret i at høre den 46-årige mors forklaring samt nærmere om sagens beviser.
Anklager Daniel Dokkedahl fortalte dog, at efterforskningen endnu er i fuld gang.
“Der mangler at blive afhørt vidner, og de oplysninger vi har, stikker lidt i hver sin retning. Blandt andet om hvorvidt der har været flere personer til stede. Så der er en hel del ubelyste områder af den her sag,” sagde anklageren ifølge Ekstra Bladet til grundlovsforhøret, der startede 12 timer efter det påstående drabsforsøg.
Mediet beskriver den 46-årig mor i retten som lettere forvirret, svedende og som en, der rystede tydeligt.
Moren tog sig flere gange til hovedet og fejede sit halvlange pandehård væk fra ansigtet.
‘Hun havde det tydeligvis ikke godt,’ skriver Ekstra Bladet.
Efter et to timers langt grundlovsforhør blev den 46-årige mor varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger under anklage for drabsforsøg.
Hun nægter sig skyldig som beskrevet tidligere.
Politiets teknikere har ifølge Presse-fotos.dks udsendte været til stede på Badstuestræde i Assens op ad tirsdagen.
Her er der blandt andet foretaget undersøgelser på gerningsstedet.


