Mørkt forbud om få år: Rammer teenagere hårdt

Fra 1. januar 2027 bliver det forbudt for børn og unge.

Der er en masse ting i dagens Danmark, som 17-årige ikke kan.

De kan ikke stemme, de kan ikke købe alkohol på over 6 procent, og de kan ikke køre bil efter klokken 20 uden ledsager.

Nu fremlægger regeringen et nyt lovforslag, der også rammer personer under 18 år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Med regeringens lovforslag skal aldersgrænsen for at gå i solarium nu være 18 år fra 1. januar 2027.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Det sker i anledning af regeringens Kræftplan V.

Hudkræft er den mest udbredte kræftsygdom herhjemme, og hvert år er der op mod 50.000 danskere, der får konstateret sygdommen, skriver ministeriet.

Hvert år mister omkring 275 danskere livet som følge af modermærkekræft, og det skal vi gøre mere for at forbygge, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

‘Solariebrug i en ung alder øger risikoen for at udvikle hud- og modermærkekræft markant. Og jo tidligere børn og unge udsættes for skadelig UV-stråling, jo længere tid har skaderne til at udvikle sig til modermærkekræft senere i livet. Derfor vil vi indføre en aldersgrænse på 18 år, så børn og helt unge mennesker ikke udsætter sig selv for kræftfremkaldende stråler,’ siger ministeren.

At børn og unge under 18 år ikke får adgang til centrene, vil være op til de enkelte solariecentre at sikre.

Det bliver en udfordringen for solarierne, hvor hovedparten i dag er ubemandede. Derfor lyder det i pressemeddelelsen, at det vil være oplagt at installere digitale alderskontrolsystemer.

Kunderne skal dermed kunne identificere sig, og det kan eksempelvis ske med den digitale identitetstegnebog, som forventes klar i foråret næste år.

Centrene kan også have personale, der kan bede om at få fremvist id for at få adgang.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Mange børn og unge er ikke klar over, at det er kræftfremkaldende at gå i solarie. Og efter mange års nedgang kan vi desværre se, at solarier er blevet mere populære blandt børn og unge. Det er en skidt udvikling, og derfor indfører vi nu et alderskrav. Og vi giver de enkelte solariecentre frihed til at vælge den løsning, som passer bedst til dem, så de kan sikre, at reglerne overholdes,’ siger Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister.

For at solariecentrene kan omstille sig til de nye regler, vil aldersgrænsen først gælde fra 1. januar 2027.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 18. november er der kommunal- og regionalvalg, hvor borgerne valfarter mod idrætshaller og medborgerhuse for at sætte deres stemme. Reglerne er siden sidste blevet ændret, så der er flere ting, du skal være opmærksom på.

Den historie kan du læse her.

Vigtige nye regler til valget: Sådan gør du det rigtige i stemmeboksen