Politiet er nu på jagt efter mændene fra varevognen.
En 11-årig pige blev udsat for en meget ubehagelig oplevelse mandag aften.
Pigen var egentlig på vej hjem fra et arrangement på sin cykel, da en mørk varevogn trillede op på siden af hende.
Her blev sidedøren åbnet, hvor to mænd på engelsk spurgte pigen, om hun ville have et lift. Den fornuftige pige besvarede det spørgsmål prompte med et nej.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fik dog ikke mændene til at stoppe. Kort efter trillede varevognen på ny op på siden af den cyklende pige. Denne gang forsøgte de at lokke pigen ind i bilen med slik.
Det fortæller pigens mor, der ønsker at være anonym, til B.T.
Pigen nåede helskindet hjem, men allerede dagen efter opstod der en ny ubehagelig oplevelse.
‘Hun kom flyvende ind ad døren og sagde, at hun var sikker på, at en af mændene stod i skovkanten og gloede ind mod vores have,’ fortæller moren til mediet.
De ubehagelige hændelser skete i Ikast.
Herning Lokalpoliti har fået en anmeldelse om hændelserne og efterforsker nu sagen.