Vigtig advarsel: MobilePay-svindel rammer mange unge

MobilePay

Flere børn og unge falder for svindelnumre. Her bliver de lovet betaling for at stille deres MobilePay-konto til rådighed, mod betaling.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi mandag i en pressemeddelelse, hvor politiet advarer mod fænomenet, der bruges af kriminelle til at begå svindel og hvidvask.

Advarslen rettes i særdeleshed til helt unge, som svindlerne lokker ind i sager om økonomisk kriminalitet.

– Skruppelløse gerningspersoner lokker de helt unge drenge og piger med gyldne løfter om hurtigt tjente penge.

Så skriver politiet i en pressemeddelelse.

Svindlen sker ved, at de unge bliver bedt om at lave lidt om i indstillingerne i deres MobilePay-konto og derefter slukke telefonen.

Når telefonen tændes igen er der ingen penge på kontoen som lovet. I stedet er der beskeder og opkald fra andre forurettede, der har opdaget, at de er blevet snydt.

Ved at sætte MobilePay-kontoen til rådighed for svindlerne, sætter de unge sig i en position, hvor de gør sig potentielt medskyldige i økonomisk svindel, bedrageri og hvidvask.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Svindler går målrettet efter unge MobilePay-brugere

– De kriminelle går målrettet efter helt unge personer, som de narrer til at skifte kontonummeret bag telefonnummeret på MobilePay-kontoen.

– Derefter sender svindlerne store pengebeløb igennem kontoen i forbindelse med bedragerier. Den unge står tilbage som medvirkende til kriminalitet, siger politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi Susanne Kiel Nielsen.

Politiet kommer med en opfordring til forældrene. Man skal tage en snak med sine børn om faren ved at lade fremmede få adgang til sin MobilePay-konto.

– Det vi ser, er helt unge, der lokkes af udsigten til at tjene 3-4.000 kroner bare ved lige at lave lidt om i indstillingerne i deres MobilePay-konto, siger Susanne Kiel Nielsen.

I pressemeddelelsen har politiet skrevet nogle råd, hvis man ikke vil risikere at falde for svindelnumrene.

Her står der blandt andet, at man ikke skal give sine oplysninger til eksempelvis MobilePay og MitID til andre, samt aldrig at tilknytte et andet telefonnummer til MobilePay end sit eget.

Hvor meget vand skal du drikke om dagen? Svaret er ikke to liter