En helt almindelig dag i retten i Miami forvandlede sig på få sekunder til et absurd mareridt, da en tiltalt mand gik fuldstændig amok midt under sin egen retssag.
Den dengang 33-årige Dorleans Philidor sad i en kørestol i Dade County-retten, hvor han var tiltalt for indbrud. Men under proceduren tog sagen en uventet og bogstaveligt talt stinkende drejning.
Ifølge Miami Herald sked Philidor pludselig i stolen, inden han greb sin egen afføring og forsøgte at kaste den mod dommeren.
Mens advokater kastede sig under bordene og politifolk styrtede ind i salen, råbte en betjent til dommeren, at hun skulle løbe. Hun nåede akkurat at springe væk.
‘It’s protein! It’s good for you!’
Midt i det kaos, der fulgte, råbte den tiltalte de seks ord, der nu er blevet berygtede: ‘It’s protein! It’s good for you!’
Det skriver Miami Herald.
Et vidne, Allen Rios, beskrev senere scenen som ‘intens’, og fortalte, at omkring 60 betjente hurtigt fyldte lokalet. Retssalen blev straks evakueret, og et rengøringsteam blev tilkaldt for at håndtere den mildt sagt ulækre situation.
Flere tilstedeværende hævdede efterfølgende, at Philidor også spiste noget af sin egen afføring.
Gentog bizar adfærd
Det var heller ikke første gang, manden havde haft lignende episoder. Dagen før retssagen havde han angiveligt smurt fækalier ud over sig selv i sin celle.
Selve retssagen måtte flyttes til et andet lokale, men trods det groteske optrin endte juryen faktisk med at frikende ham for indbruddet.
Denne legende var bimlende alkoholiker: ‘Jeg kunne have dræbt en familie’
