Minister rejser til Japan: Skal styrke samarbejdet

Christina Egelund. Foto: ft.dk/Marie Hald.

Uddannelse- og forskningsminister Christina Egelund tager til Japan for at styrke samarbejdet på forsknings- og teknologiområdet.

I en pressemeddelelse fra Uddannelses- og forskningsministeriet oplyses det, at ministeren på området, Christina Egelund, drager en tur til Japan.

For på trods af en stor kulturel og geografisk forskel mellem Danmark og Japan, deler vi både værdier og ambitioner, når det kommer til forskning og innovation.

Rejsen skal styrke samarbejdet med landet, der beskrives som værende ‘helt i front på en lang række højteknologiske områder’.

‘Japan er med landets stærke forskningsmiljøer og store virksomheder en central og vigtig samarbejdspartner for Danmark. Jeg rejser til Japan for at styrke samarbejdet og knytte tættere bånd mellem vores lande. Vi deler mange værdier og ambitioner inden for forskning og innovation,’ lyder det fra Christina Egelund i pressemeddelelsen.

Japan er det land i verden, der invisterer tredje mest i forskning og udvikling. Hvis man sammenligner med Danmark, var japanernes forskningsbudget 20 gange større end Danmarks i 2022.

På trods af forskellighed i budgettet, deler landene både en fælles interesse, og høje ambitioner inden for kvanteteknologi, materialeforskning og rumforskning.

Blandt andet derfor skal Christina Egelund mødes med den japanske forskningsminister, hvor de sammen skal rundt til nogle af landets førende forskningscentre inden for kvante- og rumteknologi.

Et af de vigtigste punkter undervejs er mødet med den japanske minister for økonomisk sikkerhed, forsknings- og teknologipolitik, internationationalt samarbejde, rumområdet og intellektuelle rettigheder.

Til mødet skal de to ministre underskrive en samarbejdsaftale om kvanteforskning og teknologi.

‘Inden for kvanteteknologi ser jeg frem til at underskrive en samarbejdsaftale, der giver bedre mulighed for, at danske forskere kan samarbejde med førende japanske kvanteforskningsmiljøer,’ lyder det afslutningsvist fra Christina Egelund.

Statsministeren håber, at Danmark og USA fortsat kan handle med hinanden på “en ordentlig måde”.