Regeringen reagerer nu på den forfærdelige hændelse, som endte med at koste en 16-årig, nystartet gymnasieelev på Himmelev Gymnasium livet.
En dreng har mistet livet til en fest for nystartede gymnasieelever i Roskilde.
Det skete, efter at han gentagne gange blev stukket med en kniv. Den 16-årige elev fra gymnasiet i Roskilde afgik ved døden på Rigshospitalet.
Den tragiske hændelse skete fredag, og i dag reagerer de danske politikere.
(Artiklen fortsætter efter billedet)


Knivstikkeriet skete i Folkeparken i Roskilde ved Louisevej. Her var mange unge samlet til et større arrangement i forbindelse med gymnasiernes skolestart.
Politiet har oplyst til medierne, at knivstikkeriet skete efter en konflikt mellem nogle drenge, som var startet allerede før mødet i parken.
Og nu reagerer justitsminister Nicolai Wammen (S) på den voldsomme hændelse over for B.T.
“Det er forfærdeligt og dybt tragisk, at en kun 16-årig dreng er død, efter at han i går aftes (fredag, red.) blev stukket ned. Mine tanker og dybeste medfølelse går til drengen og hans familie og venner,” lyder det fra ministeren i en mail til B.T.
Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt og sigtet en 16-årig dreng, og ifølge politiet er der tale om et internt opgør mellem de to unge mennesker, der eskalerede.
“Den ene person bruger så kniv mod den anden, hvor det ender på tragisk vis,” siger Michael Sehested, vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi, lørdag til B.T.
Drengen blev hurtigt fløjet til behandling på Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.
Episoden skete fredag i Folkeparken i Roskilde, hvor mange unge var samlet i forbindelse med et skolestartsarrangement.
Den 16-årige dreng, der blev stukket med kniv, var elev på Himmelev Gymnasium, bekræfter gymnasiet lørdag i en pressemeddelelse.
Den 16-årige dreng, der er anholdt og sigtet i sagen, fremstilles lørdag klokken 12 i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Anklageren vil begære lukkede døre til retsmødet.