Minister og folketingsmedlem talte om tryghed – Så blev en mand stukket ned foran dem

Midt i en samtale om tryghed mellem et folketingsmedlem og justitsministeren, opstod der pludselig tummult. En mand blev stukket ned og efterfølgende hastet på hospitalet.

I mandags kunne Presse-fotos.dk og en række andre medier bringe den tragiske nyhed om et knivstikkeri ved en skole.

En 30-årig mand blev hastet fra stedet, efter han blev stukket med ‘en spids genstand’ ved VUC i Hvidovre, lige overfor Åmarken Station.

Kort efter offeret var blevet stukket ned, stak gerningsmanden af fra stedet.

Vidne til hele seancen var folketingsmedlem Maria Durhuus (S) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet rykkede talstærkt ud til skolen mandag eftermiddag.

De to var mødtes på førstnævntes opfordring til en snak om tryghed, da den voldsomme episode pludselig udspillede sig.

‘KNIVSTIKKERI OG VOLD SKAL STOPPE NU!’ indleder hun et Facebook-opslag, hvor hun fortæller om oplevelsen.

Ironisk timing

De to partifæller var i første omgang ikke bevidste om, at de var ved at overvære et knivoverfald – alt imens de, ironisk nok, talte om tryghed.

‘Vi talte, om tryghed da vi pludselig blev opmærksomme på at der var noget Larm og tumult ved skolen lige overfor. Nu står det klart at det handlede om knivstikkeri,’ skriver Maria Durhuus i opslaget på Facebook fra i mandags og fortsætter:

‘UNDSKYLD MIG MEN HVAD ER DET DER FOREGÅR?? KNIVOVERFALD PÅ EN SKOLE?’

Mellem flere vredesudbrud fremhæver Maria Durhuus tal fra politiet, som Justitsministeriet også har fremhævet i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under infoboksen)

‘Jeg ville ønske, at knive er et sjældent fund,’ fremhæver socialdemokraten og pointerer, at man ikke skal acceptere denne tilstand.

‘Hvorfor går så mange unge rundt med kniv? Hvorfor tror de, at det er nødvendigt? Og hvad er det for en kultur, vi har ladet vokse frem, hvor vold og våben er blevet en del af unges hverdag?
Jeg siger det ligeud: Det her SKAL stoppe,’ skriver hun.

‘Vi skal handle nu’

Maria Durhuus, der naturligvis er tydeligt påvirket af situationen, opfordrer derudover til, at der skal handles nu.

‘VORES BØRN OG UNGE SKAL KUNNE FÆRDES FRIT OG UDEN FRYGT,’ slår hun fast.

Derfor har hun en række forslag til, hvordan man kan komme problemet til livs.

  • Hårdere konsekvenser for dem, der bærer kniv.
  • Mere synligt politi i udsatte områder.
  • Målrettet indsats for at bryde bandementaliteten blandt unge.
  • Flere rollemodeller, der viser, at der findes andre veje end vold.

Maria Durhuus opfordrer samtidig til, at vi tør tale om den vold der sker omkring os samt, at vi ikke bliver immune over for den.

‘Jeg sender alle mine tanker til det unge menneske der nu er på hospitalet, hans familie og de unge der idag fik en oplevelse de skal leve med resten af deres liv,’ afslutter hun sit skriv.

Politiet meddelte i en senere opdatering, at den kvæstede mand er uden for livsfare.

Mandag anholdte man tre personer for knivstikkeriet, hvoraf en sidenhen er blevet fremstillet i et grundlovsforhør. De to andre er løsladte.

Maria Durhuus fremhæver, at man skal lave en målrettet indsat for at bryde bandementaliteten blandt unge.

Det er dog ikke bekræftet fra Københavns Vestegns Politi, at den omtalte episode har nogen forbindelse til bandemiljøet.

Efter et møde mellem justitsminister Peter Hummelgaard og fodboldens aktører er man kommet frem til en række tiltag, der skal tackle tribuneproblemer. Derudover melder Divisionsforeningen ud, at man dropper udebanefans til derbys mellem F.C. København og Brøndby IF for resten af sæsonen.