Minister lemper regler: Nu bliver det nemmere at skyde ulve

Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus, har lempet på reglerne, så det nu ikke kun er de såkaldte problemulve, der må skydes.

Ulvene har ikke ligefrem været populære mange steder i Danmark.

Der har nemlig været flere situationer, der har frustreret lokalsamfund og hos politikere.

Blandt andre en situation Oksbøl, hvor en ulv fulgte efter en ung pige i de sene aftentimer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Arkivfoto).

Og efter den stigende frustration tager minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, nu affære og lemper reglerne for, hvornår du må skyde ulve.

Ministeren mener nemlig, at det skal være nemmere for husdyrholdere og jægere at handle, når ulve angriber eller truer deres dyr.

Det oplyser Ministeriet for Grøn Trepart i en pressesmeddelelse.

“Vi har stillet krav til, at husdyravlere skal have deres dyr bag ulvesikret hegn, og vi har ændret definitionen af problemulv.”

“Danskernes tryghed kommer før ulven. Derfor skal ulven ikke være her på bekostning af husdyrholdere og jægeres mulighed for at passe på deres dyr,” lyder det fra Jeppe Bruus i pressemeddelelsen.

Lempelsen betyder blandt andet, at husdyrholdere får ret til at skyde ulvene, hvis de er bag ulvesikret hegn og ikke reagere på et varslingsskud. Det kræver dog stadig et jagttegn eller -tilladelse, og det skal indebrettes til myndighederne.

Hidtil har det ifølge ministeriet kun været tilladt at skyde en ulv, hvis man fik tilladelse fra myndigheder, efter at ulven allerede havde angrebet et husdyr bag et ulvesikret hegn og igen forsøgte at indtrænge bag det uvlesikrede hegn.

Det bliver desuden nemmere for jægere at skyde en ulv, hvis den skulle komme tæt på og opfører sig truende eller udgøre en trussel mod jagthunde, lyder det. Her er reglen lige såvel gældende, hvis ulven ikke skræmmes af et varslingsskud.

Der er allerede blevet reguleret ulve en enkelt gang i år.

Den 7. janaur blev den første såkaldte ‘problemulv’ skudt. Det skete også indenfor et ulvesikret hegn.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseret som en problemulv.

En problemulv er betegnelsen for en ulv, der har angrebet husdyr én gang bag ulvesikrede hegn.

Dermed må man efter de nye regler altså godt skyde ulve, der endnu ikke høre under den betegnelse.

De nye regler om ulvene træder i kraft den 1. juli i år.

Se også
Er der valg på vej? Tidligere minister viser nye valgplakater frem

Korte videoer