Minister: Disse udlændinge er ikke velkomne i Danmark

Butikstyverier begået af udenlandske statsborgere fortsætter med at være et markant problem i Danmark.

Ifølge tal fra politiet blev der i 2024 udstedt bøder for 2,3 millioner kroner til udlændinge for butikstyveri, men kun 800.000 kroner blev reelt betalt.

Det skriver B.T., til hvem Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtrykker skarp kritik af den udvikling.

“De her tal understreger, at vi har et problem med kriminelle udlændinge, der begår butikstyveri,” udtaler han til mediet, hvor han også udtaler om disse udlændinge: “De er ikke velkomne i Danmark”.

Tallene afslører desuden, at udlændinge uden dansk CPR-nummer stod bag 32 procent af butikstyverierne sidste år. Blandt de nationaliteter, der oftest bliver taget for tyveri, topper rumænere, mens polakker og ukrainere følger efter.

Markant problem

Antallet af butikstyverier stiger dramatisk og ventes at nå knap 28.000 anmeldelser i 2024 – en stigning på 13 % fra året før. Dette koster dagligvarebranchen over 2 milliarder kroner, og konsekvenserne mærkes bredt: fra øget økonomisk pres til utryghed blandt medarbejdere og kunder. Det skrev De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse for blot et par måneder siden.

Regeringen har tidligere forsøgt at sætte ind mod problemet ved at hæve bøderne for butikstyveri. Ifølge Hummelgaard betyder det, at bøden nu altid vil overstige værdien af det stjålne, og at minimumsbøden ved førstegangstilfælde er hævet til 1.000 kroner.

“Vi har for nyligt hævet bødestraffen for butikstyverier, så vi sikrer, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne,” siger han.

Samtidig har regeringen forlænget politiets styrkede indsats mod udenlandske tyvebander i grænseområderne frem til 2025.

Problematikken med ubetalte bøder blandt udenlandske butikstyve føjer sig til en stigende bekymring i detailhandlen, hvor antallet af butikstyverier generelt er steget markant de senere år. Ifølge en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd er der især en bekymring for organiserede tyverier, hvor grupper bevidst målretter deres indsats mod butikker i Danmark.

Novo Nordisk er efterhånden kendt for sin succes med slankemedicinen Wegovy. De har ifølge et undersøgende medie investeret over 100 millioner kroner af amerikanske medarbejderes pensionsmidler i fastfood og usunde fødevarer.

Foto: Folketinget – Fotograf: Marie Hald