Sent fredag eftermiddag er både brandvæsnet og amublancetjenesten talstærkt til stede, efter en melding om ild i et rækkehus.
‘Én person overdraget til akutberedskabet.’
Sådan fremgår det sent fredag eftermiddag af et opslag som Hovedstadens Beredskab har slået op på det sociale medie X.
Billeder fra stedet viser, at minimum tre ambulancer er ankommet, foruden adskillige brandkøretøjer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Til stede på Hedemarksvænge efter melding om ild i rækkehus,’ skriver Hovedstadens Beredskab videre om tilstedeværelse i Albertslund fredag.
Både brandslanger og en blæser til ventilering er taget i brug på adressen, hvor beredskabskredsen vurderer situationen til at være ‘under kontrol’.
‘Vi undersøger nærmere ift. brandspredning,’ skrives det afslutningsvist.
Hvordan branden er opstået er der for nuværende ikke meldt noget ud om, ligesom det ikke vides, hvilken tilstand den tilskadekomne person er i.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis nu information kommer frem.



