Ældrereformen er trådt i kraft. Samtidig afslører en ny rapport, at plejehjemmene er presset til bristepunktet. Reformen kommer derfor ikke et øjeblik for tidligt.
Den 1. juli 2025 trådte en ny reform i kraft på ældreområdet. Regeringen har nemlig tilført 1 milliard kroner til ældreområdet. Med den nye ældrereform forsøger Folketinget at tage et opgør med en ældrepleje, der i stigende grad er præget af mangel på hænder, højt tidspres og uensartet kvalitet.
Reformen bygger på tre centrale værdier: selvbestemmelse, tillid og samarbejde med civilsamfundet.
Den skal sikre, at ældreplejen bliver mere menneskelig og mindre styret af rigide kørelister og kontrol. Målet er en helhedsorienteret, borgercentreret pleje, hvor faglighed og nærvær kommer før dokumentation og skemaer.
Pengene skal særligt gå til at forbedre arbejdsvilkårene, rekrutteringen og fastholdelsen af plejepersonale.
Derudover vil en national strategi for velfærdsteknologi blive rullet ud som et centralt redskab i omstillingen. Robotstøvsugere, skærmbesøg og moderne lifte skal frigøre tid og skåne medarbejderne fysisk.
Et system i knæ: Halvdelen kan ikke følge med
Ældrereformen kommer ikke et sekund for tidligt. En ny rapport fra VIVE, bestilt af Ældre Sagen og FOA, dokumenterer, at landets plejehjem er presset til bristepunktet. Blandt de mest alarmerende fund:
- Beboerne er blevet dårligere: Andelen med demens er steget fra 51 % i 2019 til 56 % i 2025.
- Stor forskel på normeringerne: Nattevagter spænder fra én medarbejder til 7 beboere nogle steder – til én til 40 andre steder.
- Manglende tid til kerneopgaver: 45 % af de ansatte svarer, at plejeopgaver ofte ikke kan udføres tilfredsstillende.
- Akut mangel på personale: 20 % af plejehjemmene melder om rekrutteringsproblemer i høj grad.
Langt ude normeringer
Analysen peger særligt på, at der er ekstremt stor forskel i normeringerne på de enkelte plejehjem, hvortil det er postnummeret, der afgør, hvor mange ressourcer der er til stede på det enkelte plejehjem. Forskellen er så stor, at normeringen kan variere alt mellem 7 beboere pr. medarbejder – til 40 beboere pr. medarbejder.
Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, siger blandt andet således om den ulige fordeling mellem medarbejdere og borgere i landet:
I en pressemeddelelse udtaler han:
”Det kan ikke være rigtigt, at postnummeret afgør adgangen til noget så grundlæggende som pleje og omsorg den dag, vi ikke længere kan selv. Alle ældre, der i dag slipper gennem nåleøjet og visiteres til plejehjem, er stærkt svækkede, multisyge og afhængige af andres hjælp. Alligevel kan selv basale behov ikke opfyldes mange steder pga. den ringe normering,” siger Michael Teit Nielsen.
Regeringen håber, at velfærdsteknologi og friere rammer for medarbejderne kan gøre ældreplejen mere bæredygtig.
Men reformens succes afhænger i høj grad af kommunernes evne og vilje til at omsætte visionerne i praksis.
Mere end tusind medlemmer af den danske musikbranche råber op: ‘Stop rædslerne i Gaza