Det er en meget, meget alvorlig situation, lyder det.
Den seneste uges droneangreb i Danmark og resten af Nordeuropa har trukket overskrifter verden over.
Officielle kilder har stadig ikke bekræftet, hvem der er bagmænd til de mange hændelser, men bekymringen er til at spore hos myndighederne og fagpersoner.
Mette Frederiksen har i denne uge kaldt hændelserne for ‘hybrid krigsførelse på dansk grund’.
Nu melder militæranalytiker ud, at den eskalerende situation kan ende i en væbnet konfrontation mellem Danmark, Nato og bagmændene, hvor vi skal forberedt på det uforberedte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Det her handler om, at Rusland forsøger at lægge et pres på os, så vi skal holde op med at hjælpe Ukraine,’ siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen til TV 2.
Han forklarer til mediet, at der i øjeblikket diskuteres i Nato, hvordan man skal forholde sig til russiske kampfly, hvis de bliver ved med at krænke Nato-landes luftrum.
‘Samlet set er vi på vej ind i en mere hård konfrontation imellem Rusland og NATO, som godt kan ende i en decideret væbnet konfrontation. Det er en meget, meget alvorlig situation, som vi står i,’ fastslår Anders Puck.
Tyskland er også blevet ramt af angreb. Vores naboer mod syd kalder det for en ‘høj trussel’.