Statsminister Mette Frederiksen (S) er tirsdag med ved Nordisk Råds 77. session i Stockholm. Her vil hun tale om behovet for at udbygge det nordiske samarbejde i en tid med politiske spændinger og krig.
Det handler blandt andet om hybride trusler, et styrket beredskab, beskyttelse af børn og unge på digitale platforme, samt hvordan man bekæmper grænseoverskridende kriminalitet.
– I de nordiske lande står vi samlet om fælles udfordringer mod vores sikkerhed. Vi er bundet sammen af den grundlæggende tillid, vi har til hinanden.
– Men Nordens tryghed er ikke en selvfølge. Norden er et strategisk nøgleområde i Europa med grænser mod Rusland og store arktiske interesser. Det forpligter. Vi skal ikke kun følge med udviklingen, vi skal forme den, siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.
På mødet deltager også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.
Nordisk Råd består af medlemmer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne og Åland.
Blodet flyder midt i dansk by: En dræbt og en hårdt såret med kniv
