Mette Frederiksen i kæmpe melding: Her er partierne

Fungerende statsminister Mette Frederiksen har nu flere meget store meldinger under regeringsforhandlingerne. Det sker under et nu meget tilspidset forløb

Der begynder at tegne sig “en god politisk fællesmængde” mellem fire helt specifikke partier.

Det siger forhandlingsleder Mette Frederiksen (S) til den fremmødte presse efter sin 1. maj-tale på Arbejdermuseet i København.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mette Frederiksen med melding om ny regering: Det sker der nu
Illustrationsfoto
Se også
Kæmpe familietragedie: Lægerne kæmper nu for livet
Se også
Deler chokbillede af sig selv: Dette er en af Danmarks mest kende – kan du se hvem?

Det er de fire partier Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne i regeringsforhandlingerne, som Mette Frederiksen mener, at der tegner sig et billede mellem – og i den forbindelse har hun mere nyt.

Hun vil dog nødig tale på de andre partiers vegne, understreger hun, da hun bliver spurgt til, om der tegner sig en regering med lige netop de fire partier.

– Det tror jeg, er for tidligt at sige. Men jeg synes, der begynder at tegne sig en god politisk fællesmængde, svarer hun.

Det betyder dog ikke, at hun kan komme nærmere, hvornår en ny regering kan forventes.

– Det må tage den tid, det tager, siger hun og tilføjer, at hun ikke har nogen skæringsdato.

Så sent som i denne uge har partilederne fra SF og De Radikale også efterspurgt, at de fire sætter sig sammen om forhandlingsbordet i stedet for at forhandle hver især.

Der tegner sig dermed også et billede af en regering uden Venstre, som socialdemokratiske Nicolai Wammen torsdag langede ud efter.

Han lod forstå, at Venstre ikke ville deltage i de møder, de blev inviteret til. En påstand, som ikke har nogen gang på jord ifølge Venstres Stephanie Lose, der torsdag gjorde det klart, at Venstre selv havde efterspurgt møder, men ikke var blevet inviteret.

Det er ifølge Mette Frederiksen en “mærkelig diskussion”.

– Vi har inviteret Venstre, hvor de ikke har haft et ønske om at deltage, siger hun fredag.

– Vi har inviteret Venstre til møder, vi har inviteret De Konservative til møder. Hvis der er et ønske for partierne – modsat tidligere – om at komme til de møder, så er de velkomne på Marienborg (statsministerens embedsbolig, red.), tilføjer hun.

Derfor vil hun også lukke Venstre-formand Troels Lund Poulsen ind, hvis han sætter sig i sin bil og kører til Marienborg senere fredag, slutter hun.

/ritzau/